Dine spillevaner

Tjek dine spillevaner - Måske du bliver overrasket

Her kan du blive klogere på dine spillevaner og dit spil -og om det er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Hvis du har et spilleproblem, er du langt fra alene. Omkring 130.000 danskere har problemer som følge af pengespil i varierende grad, og et endnu større antal pårørende er berørt af spillet.

De efterfølgende spørgsmål kan give dig et billede af, hvor meget spillet fylder hos dig, og om det er problematisk. Læg mærke til, at spørgsmålene handler mere om den tid du bruger og det du tilsidesætter, end om de penge du bruger på spillet.

  1. Er du meget optaget af at spille – dvs. tænker du ofte på spil, og på hvordan du kan få tid og skaffe penge til at spille?
  2. Har du behov for at øge indsatsen, for at opnå samme spænding – dvs. oplever du, at du nu bruger mere tid og/eller flere penge på spil end tidligere?
  3. Oplever du, at mens du spiller, så glemmer du hverdagens problemer og dulmer følelser som kedsomhed, stress, rastløshed, ensomhed eller sorg?
  4. Vender du nogle gange tilbage til spillet for at vinde det tabte tilbage?
  5. Har du forsøgt at få dit spil under kontrol – eller forsøgt at stoppe helt – uden held?
  6. Bliver du rastløs eller irriteret, hvis du er nødt til at forlade spillet?
  7. Lyver eller fortier du overfor familie, venner eller andre, om hvor meget du spiller?
  8. Har du begået kriminalitet, fx bedrageri, tyveri, underslæb for at kunne finansiere dit spil eller spillegæld?
  9. Har du mistet eller belastet familierelationer, venskaber, job eller uddannelse på grund af spil?
  10. Har du lånt penge af familie, venner eller banken for at redde dig ud af økonomiske problemer som følge af spil?

Har du muligvis udviklet en afhængighed af spil?

Hvis du kan svare ja til mere end to af spørgsmålene, er der noget der tyder på at du er ved at udvikle et spilleproblem. I afsnittet Gode råd kan du få inspiration til, hvordan du kan ændre på dine spillevaner, eller du kan ringe til os på 33 21 73 00 og få hjælp.

Voksen mand sidder og fisker“Det er som om jeg har fået min familie tilbage, og det er jeg glad for”…

(Lars, 46 år)

Er jeg ludoman?

Du kan få stillet diagnosen Ludomani hvis du opfylder fire eller flere af diagnosekriterierne.

GRATIS hjælp og behandling

Hos Frederiksberg Centeret tilbyder vi rådgivning om, og behandling af, Ludomani.
Vores hjælp er helt GRATIS og starter altid med en uforpligtende samtale.

Frederiksberg Centeret er landets største private dagbehandlingscenter og vi har behandlet for afhængigheder siden år 1990

Ønsker du at vide mere om ludomanibehandling og forebyggelse af ludomani?

Ring til os - 33 21 73 00